Værd at vide om plastik kirurgi



Plastikkirurgi bliver i øjeblikket mere og mere populært. Selvom man har udført plastikkirurgiske indgreb i årtier, er det først nu, at det for alvor er blevet noget alle kan få foretaget. Det er blevet mere almindeligt, mere socialt acceptabelt og ikke mindst- mere overkommeligt prismæssigt.

Valget af en kvalificeret og erfaren læge er den mest afgørende faktorer for succes i forbindelse med din operation. Herudover er det meget vigtigt at forstå, at du også selv kan gøre noget for at få et bedre resultat. Du bør følge de retningslinjer du modtager fra kirurgen, og derudover følge de anbeaflinger der gives generelt til plastik opererede patienter.

Vi har her samlet lidt nyttig viden, om hvad du bør eller ikke bør gøre efter din operation.

Før operationen

Det er en kendsgerning at rygning påvirker sårheling og er man storryger påvirkes også evnen til at bekæmpe betændelsestilstande.
Andre faktorer, som indtagelse af fiskeolier, levertran, medicin som indeholder acetylsalicylsyre (f.eks. hjertemagnyl), E-vitamin, Q10, visse typer naturmedicin og gigtmedicin øger risikoen for blødning efter operationen.
Derfor:
  • Undgå rygning i en periode på mindst 8 uger før - og 2 uger efter operationen.
  • Undgå E-vitamin, Q10 i mindst 3 uger før – og 1 uge efter operationen
  • Undgå fiskeolie og levertran i mindst 3 mdr. før – og 1 uge efter operationen
  • Undgå gigtmedicin (eks. Ipren, Ibuprofen, Brufen, Felden, Diclon, Diclofenac, Confortid, Celebra), medicin som indeholder acetylsalicylsyre og naturmedicin 3 uger før – og 1 uge efter operationen, med mindre andet er aftalt med lægen.
Det anbefales at tage et bad/brusebad og vaske håret grundigt, før du ankommer til klinikken på operationsdagen, da du ikke kan forvente at komme i bad de første 2-3 dage efterfølgende.

Efter operationen

Sårheling.
Normalt dækkes kirurgiske sår med sterile forbindinger. De reducerer risikoen for sårinfektion og forbedrer betingelserne for heling. Med mindre kirurgen fraråder det, kan du beholde de oprindelige forbindinger på i op til 5 dage. Det anbefales på det kraftigste at rense dine hænder med sæbe og vand, før du fjerner bandagen. Prøv på at undgå at røre ved såret med fingrene, for det er vigtigt at holde såret rent og tørt.

Kontakt din læge, hvis du ser noget tegn på infektion.

Desuden er der faktorer, der kan komplicere helingsprocessen. Disse omfatter diabetes, svækket immunforsvar og så absolut rygning. Rygning medfører reduceret blodcirkulation til såret, dannelse af blodpropper og øget risiko for infektion. Du bør ikke ryge i mindst 2 uger efter din operation.

Medicin
Normalt ordinerer lægen smertestillende medicin, antibiotika, sovepiller og anden medicin efter plastikkirurgi. Som alle andre lægemidler påvirker disse stoffer forskellige organsystemer. For at forhindre skader på leveren, maven og andre organer, bør du ikke indtage alkohol mens du tager ordineret medicin. Visse lægemidler, der normalt ordineres efter plastikkirurgi, kan resultere i forstoppelse. Dette kan være et ganske alvorligt problem, især efter sådanne indgreb som maveplastik, fordi bugvæggen stadig svag i et stykke tid. I dette tilfælde skal du bruge afføringsmidler.

Blodpropper
Venetrombose er en af de mulige postoperative risici. Det er farligt, fordi en blodprop, der dannes i en vene, kan forstyrre blodcirkulationen og resultere i en tilstand så livstruende som lungeemboli. For at undgå denne komplikation, skal du begynde at komme ud af sengen fra den allerførste dag efter operationen. Desuden bør du lave venepumpeøvelser ved at bevæge fødderne ofte. Det anbefales også at lave åndedrætsøvelser for at forbedre lungeventilation.

Alkoholforbrug

Der er flere grunde til, at alkohol ikke anbefales efter plastikoperationer.
Ud over den ovennævnte interaktion med lægemidler, har alkohol en tendens til at øge risikoen for postoperativ blødning på grund af dets blodfortyndende virkning. Desuden udtørrer alkohol din hud og øger hævelsen. Du bør afholde dig fra at indtage alkohol i omkring 2 uger, eller i det mindste mens du tager receptpligtig medicin.

Søg læge!

Kontakt din egenlæge med det samme, hvis du bemærker nogen af disse tegn og symptomer:
  • 1

    Din kropstemperaturen når 38,5°C eller derover
  • 2
    Du føler stærke smerter, som ikke lettes ved hjælp af ordineret medicin
  • 3
    Du bemærker pus eller blod, der siver fra operationssåret
  • 4
    Du bemærker, at operationssåret er blevet rødt, hævet eller mere smertefuldt eller har en ubehagelig lugt.